Logo

Hvad skal man bruge SEO til?

14. maj 2021

Hvad skal man bruge SEO til? Vi giver dig i dette blogindlæg begrundelsen + en række tips til, hvordan du bedst udnytter SEO.

SEO er en forkortelse af Search Engine Optimization. Oversat til dansk betyder det søgemaskineoptimering. Kort fortalt er SEO den indsats, der skal til, for at din virksomheds hjemmeside rangerer højt på fx Google. Vi giver dig her en gennemgående gennemgang af hvad SEO egentlig er, hvad du skal bruge det til, hvorfor, hvad du skal gøre og om det koster noget

Hvad er en søgemaskine?

Du kender navnene Google, Yahoo og Bing. Det er alle tre søgemaskiner. Alternativt findes der også søgemaskiner, som ikke bruger cookies og som ikke lagrer oplysninger om dig, men eksempelvis bruger din IP-adresse. For lige at nævne tre, findes der StartPage, DuckDuckGo og Qwant. Så når du optimerer din SEO, er det altså for at rangere din hjemmeside højere på listen af resultater, når der søges på relevante søgeord på en søgemaskine.

Hvorfor skal jeg bruge SEO på min hjemmeside?

Du skal bruge SEO på din hjemmeside, fordi ellers dukker din hjemmeside aldrig op, når folk søger efter forskellige emner på søgemaskiner, som din virksomhed arbejder med. For at kunne blive opdaget via Google, er det altså en rigtig god idé at begynde at optimere din hjemmesides SEO. På den måde kan du dukke op blandt de øverste søgeresultater, når man søger på de fokusord, som din hjemmesides SEO har fokus på. Vi anbefaler, at man arbejder med ét fokusord for hver side. Derudover er det vigtigt forud for en strategisk SEO-indsats, at man også får lavet en søgeordsanalyse, så man ved, hvilke søgeord, man kan og skal have på sin side inden for sit felt.

Er det vigtigt at bruge SEO på min hjemmeside?

Ja, det er faktisk ret vigtigt at bruge SEO og bruge SEO rigtigt. Ellers er det ikke din virksomhed, der dukker op, når folk søger på Google. Derudover handler det også om at være specifik, når man opretter søgeord på sine sider. Sælger din virksomhed fx smykker i en fysisk butik, så nytter det ikke noget, at dine primære søgeord er "smykker" og "smykker Danmark". Nej, det handler meget om at være specifik, så hvis du befinder dig i Odense, kan du snævre dine søgeord ind til "smykker Odense" og "smykker Fyn". Det nytter jo ikke noget, at folk fra Skagen finder din hjemmeside, da du kun har en butik i Odense og ikke i Skagen.

Tip. Hvis du vil øge salget i din virksomhed, giver det også god mening at lave en webshop.

Hvad skal jeg rent teknisk gøre med SEO?

Der er flere tekniske sider af at arbejde med SEO. Ét er at forstå, hvad SEO er for en størrelse. Noget andet er at kunne arbejde korrekt med det. Derfor går vi lidt mere i dybden med, hvad du rent faktisk skal gøre med SEO på din hjemmeside i dette afsnit.

Teksterne på hjemmesiden

I det store hele handler det om, at du giver de rigtige søgeord til de rigtige sider på din hjemmeside. Det vil sige, at har du en hel fane, der handler om noget specifikt, så handler det om at give den et passende søgeord, som også går igen i den tekst, der står på fanen. Det samme gælder, når du eksempelvis skriver et blogindlæg som dette. Det her handler om SEO, og derfor indgår SEO i overskriften, i indledningen, i teksten og i underoverskrifterne.

Den tekniske opsætning

Den tekniske opsætning i forbindelse med SEO kan du få hjælp til af din hjemmeside. Google er blandt andet glad for overskrifter og underoverskrifter. Når du optimerer din SEO, er det vigtigt, at du husker søgeordet i både overskriften (H1) og underoverskrifterne, og at underoverskrifterne har formatet "H2" eller "Overskrift 2". Husk også at skrive en relevant metatitel, en relevant metatekst og husk at dit søgeord skal indgå.

Det er også relevant at kigge på, hvordan din hjemmesides links er bygget op. Undgå så vidt muligt for lange links med irrelevante ord og tal. Gør dem så gennemskuelige og korte så muligt som fx virksomhed.dk/blogtitel og ikke virksomhed.dk/2020/10/8/om-os/blog/blogtitel.

Yoast SEO

Hvis din hjemmeside er bygget op i WordPress, kan du installere et plug-in ved navn "Yoast SEO", som fortæller dig, hvor god SEO der er på den enkelte side eller det enkelte indlæg. Her fortæller den dig, hvis du ikke har nævnt søgeordet nok, hvis du ikke har skrevet søgeordet i titlen eller indledning, hvis dine billeder ikke har en ALT-tekst, at du ikke har inkorporeret links på siden og meget mere.

Yoast SEO viser dig en række SEO-tips inddelt i tre kategorier. En rød kategori, som direkte problemer, en orangee kategori, der viser dig, hvor der er plads til forbedring og til sidst en grøn kategori, som viser dig, hvilke ting, du har gjort rigtigt. Så sørg for at have så få røde og orange tips som muligt. Men lad være med at stole blindt på Yoast, det er ikke nødvendigvis en 100% guide til et godt opslag - men den leder dig i den rigtige retning.

Husk også altid at tjekke for døde links på din side eller links, der ikke virker rigtigt. Hold altid din hjemmeside optimeret og opdateret på de seneste nye sikkerhedsforanstaltninger, så din side ikke går på kompromis med de besøgendes internetsikkerhed - blandt andet ved at sørge for, at alle links er ændret til https og ikke http.

Linkbuilding

Linkbuilding indebærer, at du skal sørge for at have links på din hjemmeside. Det handler både om interne links, eksterne link (outbound links) og udefrakommende link (inbound links). Interne links er når du linker til noget fra din egen hjemmeside. Det kan eksempelvis være, at du henviser til et emne, som du tidligere har skrevet om. Så kan du smide et link ind til det indlæg med det givne emne.

Eksterne links handler om, at du linker til andres hjemmesider. Det kan fx være relevant læsning, der uddyber noget af det, som du skriver.

Udefrakommende links er også en ret vigtig del af SEO. Udefrakommende links er links til din hjemmeside på andres hjemmesider. Google opfatter nemlig links på den måde som en form for blåstempling af din hjemmeside og dit indhold. Og på den måde opnår du altså højere SEO-værdi. Jo større og bedre hjemmeside, der linker til dig, jo bedre. Og dertil hører det også, at disse links skal være nyttige og relevante for dig. Det kræver en indsats og måske endda penge at skaffe de rigtige links på denne måde.

Når det kommer til links, så sørg for, at der ikke er for mange. Er der dét, så kan dit opslag opfattes som spam, og det vil i alle afskygninger skade både dit indlæg og din hjemmeside ift. SEO.

Pagespeed

Det er det vigtigt, at ens hjemmeside er hurtig og pagespeed-optimeret. En langsom hjemmeside er ikke en god side - hverken når det kommer til søgemaskiner eller besøgende på dit website. Pagespeed indeholder både, at dine sider kan loade for langsomt, evt. fordi dine videoer, billeder eller andre filer optager for meget plads og gør, at det tager lang tid at komme ind på din side. Udover at folk ikke har tålmodigheden til at vente, så skader det også dit SEO-ry på søgemaskinerne. Så sørg alt for, at dine billeder er i den rette størrelse, og at indholdet på din side evt. loades efterhånden som man bevæger sig ned på siden. Det kan bl.a. gøres ved hjælp af forskellige plug-ins i fx WordPress.

Sørg også for, at der ikke er alt muligt unødvendigt kode, som bare ligger og fylder og som er ligegyldigt. Det tager tid at loade al koden bag din side, og hvis der ligge noget, som enten kan fjernes eller forkortes, er det en rigtig god idé at sørge for, at det spiller. Hold jævnligt øje med din sides hastighed, så du altid er sikker på, at den loader hurtigt.

Koster det noget, og hvad skal jeg bruge?

Det koster ikke andet end tiden man bruger på at sætte sig ind i SEO og derefter målrettet og fokuseret gå i gang med at optimere SEO'en på din hjemmeside. Det er igen vigtigt at pointere, at det er en langvarig proces. Du ser ikke din hjemmeside øverst på google inden for et givent emne dagen efter. Men du er godt i gang, når du først har sat dig ind i, hvad der skal gøres, og hvordan det bedst fungerer. Så der går et par måneder, alt fra 2 til 12, før du ser, om arbejdet rent faktisk har båret frugt.

Arbejdet og tiden der ligges i at optimere hjemmesiden i forhold til søgemaskiner er dog meget værdifuld, da det i sidste ende vil være din virksomheds hjemmeside, der dukker op som en af de første, når man søger på google efter det emne, som I arbejder med. Har I ikke en marketings- eller kommunikationsansat til at gøre dette arbejde, kan I også betale jer fra det hos eksempelvis en konsulentvirksomhed.

Jeg vil gerne hurtigt i gang, så min SEO-indsats ikke går til spilde!

Det vigtigste er at komme korrekt fra start, og det vil vi gerne hjælpe dig med. Vi tager gerne en uforpligtende samtale om dine behov og muligheder.

del din nye viden:

RELATERET CONTENT

CASES & BLOGINDLÆG

Vækstmidler: hvad er det og hvad skal jeg bruge det til?

22. september 2021
Vækstmidler kan sætte skub i forretningen og den digitale udvikling. Vi hjælper dig gerne med at finde hoved og hale i de forskellige muligheder, der […]

Digital kommunikation - sådan gør du

18. august 2021
I den digitale verden er der plads til alle. Eller er der? Det korte svar er ja, men det lange svar er nej. For selvom […]
1 2 3 9

Tokerød Plus A/S

Egebæksvej 2
5000 Odense C
CVR: 38323806
Tlf: 71992954
Privatlivs- og cookiepolitik

Skal Vi Starte Dialogen?

Vi starter gerne dialogen – vi skal bare bruge dit navn og telefonnummer. Så lover vi at ringe til dig, så vi sammen kan tage en snak om hvorvidt vi kan hjælpe med at understøtte din forretning i et partnerskab.

Følg os på