Svane shipping

Svane Shipping A/S vælger Tokerød Plus som digital transformationspartner

Som global shippingleverandør skal man følge med tiden, selv under en verdensomspændende pandemi. Derfor har Svane Shipping A/S nyligt søsat flere initiativer, der peger i retningen af digitalisering, forretningsudvikling og vækst.

Svane Shipping A/S har mod på mere

Med CEO Jesper Hanssons høje ambitionsniveau, mod og nysgerrighed på digitalisering, og i tæt parløb med bestyrelsen, bliver der for tiden taget afgørende, men meningsfulde, beslutninger for virksomhedens digitale fremtid.

De har allerede taget store skridt på rejsen mod en mere digitaliseret arbejdsgang

Svane Shipping A/S deltog nemlig i Sprint:Digital i 2019 med det formål at skabe et digitalt check-in for deres kunder. En kompleks udfordring, der takket være fem dages designfase fik en enkel løsning i form af illustrationer. Visuel kommunikation taler nemlig flere sprog, og er en kæmpe fordel i forhold til den tværgående kommunikation i den internationale virksomhed.

Man valgte at lave udviklingsarbejdet internt, fordi det giver noget tryghed i, at man hele tiden kan følge med i processen, hvilke faldgruber er der og hvordan arbejder vi bedst sammen. En investering, der giver god mening for den digitale transformation i virksomheden.

Det er disse digitale initiativer som har været helt afgørende for virksomhedens fremgang under coronakrisen. Og 2021 bliver året, hvor Svane Shipping A/S tager næste skridt. De har appetit på mere og er klar til at få Tokerød Plus teamet med på rejsen. Adm. Direktør, Jesper Hansson fortæller:

Tradition og fornyelse er kerneord hos Svane Shipping, og som fornyelse ser vi bl.a. digitalisering af virksomheden som gik i gang i 2019. Vi ønsker fortsat at udvikle os og har derfor søsat Digitalisering 2.0 til gavn for vores kunder, samt en fremtidssikring af vores virksomhed og drift. Til det var Tokerød Plus et helt naturligt valg som strategisk partner.

Svane Shipping A/S har valgt Tokerød Plus som digital transformationspartner

Tokerød Plus får til opgave at bistå virksomhedens digitale strategi. I første omgang er målet at identificere de næste digitale initiativer der skal søsættes, for at understøtte virksomhedens ambitioner om vækst og forretningsudvikling.

Om Svane Shipping A/S

GRUNDLAGT: 1926
LOKATION: Kolding Havn
BRANCHE: Shipping

Som totalleverandører verden over tilbyder de både transport, håndtering og opbevaring af næsten alle typer bulk, stykgods og projektlast. Det gør de for eksempel via datterselskaber og associerede selskaber i England, Polen og Letland. På trods af deres internationale natur, er Svane Shipping A/S en stor del af det aktive miljø i Kolding Havn og har rødderne solidt plantet i lokallivet. Her har de blandt andet cirka 63.000 m2 pakhuse og terminaler.

Svane Shipping A/S opstod, da de to Kolding shippingvirksomheder, Neckelmann & Hansen og Svane & Gjørding fusionerede…. Læs hele historien her.

Lær Svane Shipping at kende

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg