hack-capital

SENIOR DIGITAL STRATEGISK RÅDGIVER

Tokerød Plus søger to senior digitale strategiske rådgivere, der brænder for at skabe meningsfulde salg og marketingstrategier, som samtidig kan sikre implementeringen hos vores kunder.

Er du en kommercielt tænkende forretningsudvikler og strateg? Kan du omsætte data og indsigter til klare anbefalinger for vores kunder og derudfra udvikle salg og marketingstrategier? Har du styr på palletten i det digitale økosystem og er velbevandret i fx Salesforce, Microsoft Dynamics og Pipedrive? Så kan du være vores nye kollega.

Ansvarsområder

Til strategiteamet søger vi 2 senior strategiske rådgivere i nyoprettede stillinger. Projekterne i strategi-teamet spænder fra længerevarende digitale transformationsforløb til strategiske digitale projekter. Vi arbejder på tværs af brancher og både nationalt og international niveau.

Som vores nye kollega skal du skal kunne:

  • Indgå som kundens uvildige partner og rådgiver fra udviklingen til eksekvering af digitale salg og marketing strategier
  • Selvstændigt lede strategiprocessen fra start til slut og sikre høj kvalitet i både dokumentation og præsentation af strategien for vores kunder
  • Opsætte businesscases og ROI for kundens digitaliserings indsatser
  • Identificere kundens behov og rådgive kunden i forbindelse med specificering og implementering af salgs- og marketingløsninger
  • Indgå tillidsfuldt i samarbejde med stakeholders på alle organisatoriske niveauer

Udover en stærk kommerciel forståelse er det vigtigt for os, at du er proaktiv og arbejder systematisk og metodisk samt evner at planlægge dine projekter med respekt for kundens tid og ressourcer.

Det er samtidig vigtigt, at du kan sikre tværorganisatorisk involvering, både hos vores kunder, men også internt i Tokerød+. Du har min. 5 års erfaring og brænder for at anvende disse erfaringer til at sikre højt fagligt niveau og sætte dit præg på strategiteamet. Du til går kunderne med empati og nysgerrighed, og du skaber naturligt tillidsfulde samarbejdsrelationer, samtidig med du bringer din høje faglighed konstruktivt i spil.

I Tokerød Plus varetager vi alle opgaver inden for digitalisering og digital transformation. Vores motto er 90% mennesker 10% teknologi. Ud fra designtænkningsprincipperne gør vi det digitale menneskeligt, og digitaliserer organisationer med den tilgang. Vi er teknologisk uafhængige og vil altid vælge den bedste løsning til vores kunders behov.

Hvis alt dette lyder som noget for dig, sender du en motiveret ansøgning samt CV afsted til linda@tokeroedplus.com

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Linda Hechmann Lagoni på mobil +45 30 78 68 79.

Lokation: Odense
Stilling: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg

KREATIV PRAKTIKANT

Tokerød Plus søger en praktikant med flair for digitalisering og kreativ formidling.  Vi tilbyder et spændende praktikforløb, hvor du får lov til at tage medansvar

SENIOR FULL STACK UDVIKLER

Tokerød Plus søger en full stack udvikler, som kan udvikle skalérbare software løsninger, som vores kunder kan bygge videre på, når først den første (MVP) version