Tokerød Plus

SENIOR DIGITAL MARKETING SPECIALIST

– med fokus på online marketing.

Vi yder den bedste performance for vores kunder – HVER DAG.

Det er derfor, vi er så stolte over det, vi laver. Vi er passionerede og ihærdige og med en dyb viden inden for marketing, kommunikation, og med stærke digitale kompetencer gør vi alt, hvad vi kan, for at løfte vores kunders forretning.

Vi byder et stort velkommen til andre, der deler vores entusiasme. Og vi glæder os til at møde den nye kollega, der vil være med til at definere og løse de mange spændende opgaver, vi arbejder med.

Din mission:

Som vores nye marketing specialist, vil du være den, der byder ind med de løsninger, der giver mest værdi for vores kunders online tilstedeværelse. Hos Tokerød Plus er vores motto 90% mennesker 10% teknologi. Ud fra designtænkningsprincipperne gør vi det digitale menneskeligt, og arbejder med digitalisering med netop den tilgang. Vi er teknologisk uafhængige og vil altid vælge den bedste løsning til vores kunders behov, så det er den tilgang, du skal kunne se dig selv i.

Jobbet kræver, at du både arbejder strategisk, taktisk og operationelt med dine kunders e-mailmarketing

Dine arbejdsopgaver vil være, at…

  • Navigere sikkert i det digitale landskab
  • Deltage i kundemøder, hvor du vil være proaktiv i dialogen med kunderne og føre dem sikkert til næste niveau i deres kampagner
  • Arbejde med positionering i både B2B og B2C-markeder
  • Være udførende på eksekveringen af marketing kampagner i fx Hubspot, ActiveCampaign eller Klaviyo
  • Udvikle og implementere effektive e-mail flows
  • Levere databaseret overblik til forbedringer af optimeringer, så indsatserne bliver målrettede og relevante
  • Oprette, opsætte og vedligeholde forskellige e-commerce systemer – specielt Shopify og WordPress

Du vil derfor bidrage med…

Mindst 5+ års erfaring inden for marketing – og de seneste år med digital markedsføring, herunder e-commerce og marketing automation. Derfor har du en grundig viden og erfaring med at definere, opstille og udføre forskellige systemer, afhængig af opgaven. + du har en naturlig teknisk forståelse med fx opsætning af Zapir.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du møder ind sammen med 20 andre entusiastiske kollegaer. De fem er på samme hold som dig. Du vil nemlig være en del af Performance-holdet, og vi sidder alle i helt nye og inspirerende lokaler i centrum af Odense.

Lyder det som et job for dig, så send straks en motiveret ansøgning og dit CV til vibeke@tokeroedplus.com.

Og har du nogle spørgsmål, du ikke har fået besvaret her, så er du velkommen til at ringe til Vibeke Schultz på telefon +45 28 90 10 24.

Lokation: Odense
Stilling: Fuldtidsstilling
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Løn: Efter kvalifikationer

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg

IT PROJEKTLEDER

Tokerød Plus søger en IT-projektleder med stærk forretningsforståelse, der kan sørge for at overholde deadlines og budgetter. En projektleder der også motiverer teamet undervejs, for

SENIOR DIGITAL STRATEGISK RÅDGIVER

Tokerød Plus søger to senior digitale strategiske rådgivere, der brænder for at skabe meningsfulde salg og marketingstrategier, som samtidig kan sikre implementeringen hos vores kunder.