computer on a table

Ny hjemmeside: de vigtigste faser

Hvordan laver man en hjemmeside? Hvilke faser skal man egentlig igennem? I denne artikel vil vi løbe igennem de helt grundlæggende (men også vigtigste) faser, når man skal have ny hjemmeside: planlægning, design, udvikling, test, datatracking og lancering.

Behov og planlægning

I planlægningsfasen handler det om at få skabt alignment mellem de strategiske overvejelser og produktet (hjemmesiden). Kort og godt handler det om at lave en forventningsafstemning:

  • Hvad vil vi opnå med med hjemmesiden? (hvordan skal den understøtte vores forretning?)
  • Hvad skal hjemmesiden indeholde?
  • Hvilke andre systemer skal hjemmesiden integreres med og hvilke krav stiller det til hjemmesiden?
  • Hvem er den primære målgruppe og hvad skal hjemmesiden løse for dem?
  • Hvilke tekniske kompetencer har vores medarbejdere til at vedligeholde og redigere hjemmesiden efter lancering?

Hjemmeside design

Designfasen er i sig selv en svær og langvarig proces. Her er det vigtigste at skabe et design som er fleksibelt for ændringer og løbende optimering. Det skal nemlig ikke kun afspejle, hvad kunden ønsker sig (ønskelisten), men også hvad brugerne kan lide og responderer på (UX/UI design).

Det giver mening at starte snakken om design allerede i planlægningsfasen, hvor man lægger sig fast på en overordnet struktur og liste med indhold. Det kan f.eks. være, at man gerne vil have en bestemt menustruktur eller bestemte menupunkter, eksempelvis “Team” og “Kontakt”.

Efter den overordnede strategi er lagt, kan man kigge ind i UI og UX design, som bestemmer hhv. det æstetiske udtryk og funktionaliteten for at skabe en god brugeroplevelse og sikre brugervenlighed. Man sætter altså brugeren i fokus. Denne proces kører typisk sideløbende med udviklingsfasen, hvor man løbende tester, justerer og optimerer hjemmesiden.

Her kan man bruge wireframing (en strukturskitse) og visuel mockup (designet eller andre former for mockup til at visualisere, hvordan hjemmesiden skal se ud).
Når man har udarbejdet wirefame og mockup, kan der udarbejdes kravsspec, som er en udspecificering af krav og ønsker til hjemmesidens funktionalitet, integrationer til andre systemer, platforme, og lign. som de tekniske specialister skal forholde sig til og bruge som en form for opskrift til den løsning der skal bygges. Herefter kan det defineres, hvilke CMS teknologier / systemer, der egner sig bedst til at understøtte de samlede ønsker og krav. Hvad enten det er WordPress, Webflow, Squarespace, Umbraco, Shopify, m.fl.

Udvikling af hjemmeside

Udviklingsfasen kan se meget forskellig ud afhængig af, hvor kompleks en hjemmeside skal være. Helt grundlæggende kan man dog godt sige, at det er her, at går fra tanker og strategiske overvejelser til handling.

Nogle hjemmesider kan sættes op i en frontend editor med en drag and drop funktion, andre skal man kode fra bunden. Ofte gør vi brug af en kombination for at sikre, at kunden selv kan administrere hjemmesiden på lang sigt. Har man lavet wireframes eller et mockup design i designfasen, vil det typisk være dem vi tager udgangspunkt i, når hjemmesiden skal udformes.

Test den nye hjemmeside

Testfasen er nok den vigtigste fase foruden startskuddet til en ny hjemmeside. Det er i denne fase, at vi nærmer os målet, og derfor sjusker mange sig gennem interne test. Det er en ærgerlig tendens, fordi man ofte selv er blind for de små fejl og mangler, når man har siddet længe nok med en hjemmeside.

I Tokerød Plus laver vi interne Q/A, hvor vi tester vores produkter på enten kolleger fra andre teams med andre ekspertise områder eller udvalgte slutbrugere som matcher målgruppen som hjemmesiden henvender sig til.

Opsæt datatracking

I sidste skridt før en hjemmeside offentliggøres, inddrages vores performance team. De har en vigtig rolle, når det kommer til digital synlighed/tilstedeværelse og datatracking.

Der opsættes f.eks. datatracking, så kunden kan følge med i, hvem der besøger hjemmesiden. Det er typisk Google Analytics og Google Tag Manager. Derudover kan man opsætte Facebook pixel for at følge med, når en målgruppe respondere på en Facebook annonce.

Datatracking er en vigtig nøgle i den digitale strategi, fordi det kan give et indblik i målgruppens adfærd. Sådanne data kan bruges til at optimere kommunikation til og med målgruppen, men også til at optimere selve hjemmesiden. Hvilke sider får mest opmærksomhed, hvilke sider er brugerne i gennemsnit længst tid på osv.

Lancering af hjemmesiden

Siden går live og man laver eventuelt noget larm på virksomhedens respektive digitale kanaler (sociale medier). Nogle gange laves også det vi i fagsprog kalder en softlaunch, hvor hjemmesiden lanceres uden larm på diverse kanaler.

Ved en soft launch kan det være nemmere at rette eventuelle småfejl inden man skal have offentlighedens dom.

Ovenstående trin er de helt basale trin, som de fleste skal igennem i en udviklingsproces. Vi tager selvfølgelig forbehold for, at der kan være stor forskel fra hjemmeside til hjemmeside. Og derudover vil forløbet sjældent være lineært og mange faserne flyder sammen.

Ny hjemmeside? Eller en opgradering af den gamle? Du er velkommen til at komme forbi for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder. Skriv til os eller indtast dine kontaktoplysninger i bunden af siden, så ringer vi til dig.

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg

Hvad er en mockup?

“Jeg kan ikke forklare det… men jeg kan vise dig det!”. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et mockup design er, og hvordan