computerskærm i forgrunden og mand i baggrunden

Tokerød Plus vil styrke elevers faglige selvtillid med digital lektiehjælp

Sammen med folkeskolelærer Kasper Andersen har Tokerød Plus skabt platformen dinlektiehjælp.dk. Her kan folkeskoleelever og gymnasieelever få lektiehjælp fra undervisere, skolelærer og topstuderende uden fysisk at møde dem.

Når landets skoler og ungdomsuddannelser starter op efter sommerferien, kan børn og unge få hjælp til lektierne i samtlige fag via. platformen dinlektiehjælp.dk. Du booker en lektiehjælper til det fag, du ønsker, hvorefter du modtager hjælpen over et videoopkald. Modsat mange andre lektiehjælpstjenester i Danmark, er dinlektiehjælp.dk 100 procent digital.

Vi vil gerne give børn og forældre en bedre og lettere hverdag, så vi forældre ikke skal være lektiehjælpere. I stedet for at læse lektier med forældrene, så møder børnene dygtige fagpersoner, der hjælper dem med lektier og faglige udfordringer i skolen. Det fortæller Harald Tokerød, der har investeret i platformen sammen med Rune Lyngbach Jensen fra Tokerød Plus, samt Get Sjit Done-partneren Thomas Eriksson.

Idéen bag dinlektiehjælp.dk startede som en iagttagelse under Coronapandemien. En idé, som specialisterne i digital transformation ved Tokerød Plus har lavet til en digital lektiehjælpsplatform, der skal gøre en forskel for børn og unge i hele landet.

At gøre en forskel

Til dagligt underviser folkeskolelæreren Kasper 10. klasse i matematik og idræt på UCS10 ved Skanderborg Ungdomsskole. Da coronavirus ramte landet, flyttede han undervisningen hjem bag skærmene. Her fandt han ud af, at han rykkede eleverne fagligt ved at undervise dem online i små hold.

Som skolelærer kæmper vi altid for at få alle med i undervisningen. Men når man står i en skoleklasse med 30 elever, hvor man kun har få uger til at undervise dem i et emne, så er det en utopi, at ingen går tabt, lyder det fra Kasper.

Ved at undervise eleverne i små hold online oplevede Kasper, at eleverne fik nemmere ved at mestre fag i skolen, som de tidligere havde haft svært ved.

I takt med at elevernes faglige selvtillid voksede, begyndte en gammel iværksætterdrøm at spire hos skolelæreren. En drøm de digitale specialister fra Tokerød Plus nu har gjort til virkelighed.

100% digital lektiehjælp med Tokerød-twist

Lektiehjælpen på dintlektiehjælp.dk foregår 100 % digitalt.

Vores mission er, at alt skal klares online. Vi vil ikke have noget med fysiske kontakt eller mails, der skal sendes frem og tilbage. Du booker, betaler og modtager din lektiehjælp via. platformen, fortæller udvikler Carsten Andreasen, der har været med til at bygge platformen.

For at dette kunne lade sig gøre, har specialisterne krydret hjemmesiden med plug-in-softwaret Amelia, der oprindeligt bliver brugt som et bookingsystem af frisører, klinikker mm. Når Amelia er koblet på platformen, der er lavet i WordPress CMS (content management system), giver den sitet nogle unikke muligheder. Og de muligheder passer perfekt til den digitale lektiehjælpsplatform.

Udover at pluginnet giver dig mulighed for at booke og betale for en ydelse, så kan man også lave videoopkald. Derved bliver det muligt for lektiehjælperne at undervise direkte via. platformen. Derudover kan lektiehjælperne via. pluginnet selv administrerer, hvornår de vil tilbyde undervisning.

Det er ret typisk for Tokerød Plus, at vi twister plugins såvel som andre softwareløsninger, så de matcher kundens behov, fortæller Søren Kruse Sorgenfrey. Han står bag Team Solution i Tokerød Plus, som til daglig laver digitale løsninger til kunder i hele landet.

En forskel for fagligheden hos børn og unge

Med dinlektiehjælp.dk vil Kasper, Tokerød Plus og Get Sjit Done gøre en faglig forskel for børn og unge.

Underviserne på platformen giver ikke bare barnet eller den unge et facit på en opgave. Vi hjælper dem, så de selvstændigt kan lave lektierne og løse opgaverne i skolen. På den måde styrker vi elevernes og de studerendes faglighed i de fag, som de har det svært ved, lyder det fra Kasper. Som også fortæller, at en times lektiehjælp med en lektiehjælper koster 249 kroner.

Lektiehjælperne på dinlektiehjælp.dk er enten uddannet lærer i folkeskolefag og gymnasiefag eller også er de læreseminarstuderende med høje karakterer i de fag, de hjælper i. Lige nu søger de hjælpere til platformen, der i fremtiden kun vil vokse sig større.

Vi har fået en del henvendelser fra forældre, hvor børnene har nogle udfordringer eks. ADHD, som gør, at de har svært ved at følge med i skolen. Det kunne være et område, vi i fremtiden dykker ned i, lyder det fra Harald. Han forsikrer iøvrigt, at uanset hvad de finder på i fremtiden med lektiehjælp.dk, så vil lektiehjælpen forblive 100% digital, uden fysisk fremmøde.

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg