Harald Tokerød – Jeg lever af at forstå mine kunders forretning og digitale behov

Jeg lever af at forstå mine kunders forretning og digitale behov!

Harald Tokerød hjælper sine kunder med at afklare deres digitale behov og træffe de rigtige valg, så de kan komme videre med deres forretning.

”Min vigtigste opgave er at sørge for, at kunden kan bevare fokus på sin kerneforretning, mens vi sammen udvikler og eksekverer en digital strategi,” siger Harald Tokerød fra rådgivningsvirksomheden Tokerød Plus.

Han forstår godt de kunder, der bliver rundtossede over alle de muligheder, den digitale verden rummer.

”Kun de færreste har i første omgang brug for eksperter indenfor digitalisering. Flertallet savner derimod en uafhængig rådgiver, der kan hjælpe dem med at afklare lige præcis deres unikke behov og efterfølgende pege på de rette løsninger med de relevante specialister,” siger Harald Tokerød.

Han sætter en ære i at forstå sine kunders forretning og de udfordringer, som spærrer for yderligere vækst og udvikling.

”Derfor er jeg altid meget spørgende og lyttende i begyndelsen af et samarbejde. Jeg vil være helt sikker på, at jeg kender mine kunders forretning, uanset hvilken branche de er i,” siger grundlæggeren af Tokerød Plus, som derfor heller aldrig har skræddersyede løsninger med, når han første gang besøger en virksomhed eller organisation.

”Først når jeg kender og forstår virksomheden, kan jeg vurdere hvilke digitale løsninger, der skal til,” siger Harald Tokerød, som i hovedparten af sine vågne timer overvåger og afprøver nye digitale tendenser og værktøjer.

”Jeg har både overblikket og det dybe kendskab til de teknologier, der er er på markedet. Og jeg ved, hvordan vi får dem til at virke, så de passer til kunden,” siger Harald Tokerød, som derimod ikke selv udvikler tunge softwareløsninger. “Det har vi specialister til, som vi tager ansvar for og giver retning. Vores primære opgave er at behovsafklare, konceptualisere og sikre det forretningsmæssige fokus i digitaliseringen til enhver tid.”

”Hos os skal man ikke være bange for, at vi peger på vores egne produkter. Vi tilbyder at lave en hjemmeside, webshop og udvikle webløsninger til kundens behov, men derudover foretrækker vi som uafhængige rådgivere at pege på de løsninger, der er bedst for vores kunder, uden at skele til producentens navn,” siger Harald Tokerød, der gerne vil være kendt som en rådgiver med en menneskelig tilgang til digitalisering.

”Jeg kan faktisk godt forstå, at man kan føle sig afmægtig overfor de digitale teknologier. Derfor insisterer jeg også på, at medarbejderne i en virksomhed er vigtigere end teknologien,” siger Harald Tokerød, som tilbyder træning, workshops og sidemandsoplæring, så organisationerne selv lærer at mestre de nye digitale redskaber.

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg

MARKLUND DESIGN

“Vi har oplevet en voldsom fremgang i vores omsætning, siden vi begyndte at samarbejde med Tokerød Plus,” siger Kira Marklund direktør for smykkedesign virksomheden Marklund…

FLENSTED MOBILES

Skovdal Nordic er en moderne og kreativ fotografvirksomhed, som har specialiseret sig i corporate verdenen, med blandt andet billeder af mad og professionelle virksomhedsvideoer.