Example on UX/UI design

Derfor skal du tænke UI og UX design ind i digitale projekter

Når vi snakker brugervenlighed og funktionalitet, kan vi ikke komme uden om UI og UX design. Det vinder efterhånden stort indpas, og flere og flere specialiserer sig på området – og med god grund. Et godt UX/UI design kan nemlig være det, der skiller dig fra konkurrenterne.

Hvorfor er det vigtigt?

I dag er det brugerne, der har magten, og der er kamp om deres opmærksomhed. Og brugernes forventinger er tårnhøje. Derfor er det helt essentielt at indtænke UX/UI design i sine webløsninger. Hvis ikke, risikerer du, at de går til konkurrenten. Det kan være så lidt som en forkert farve på call-to-action (opfordring til handling) knappen, som gør forskellen mellem dit produkt og konkurrentens.

Hvad er forskellen på UI og UX design?

UX og UI bruges i flæng og mange blander dem ofte sammen, men de er ikke ens. Derfor vil vi nedenfor definere de to og deres forskellige formål. For nemhedens skyld, bruger vi løbende hjemmeside som eksempel.

Hvad er UI design?

UI står for User Interface (brugergrænseflade) og omhandler en hjemmesides layout, overgange, interface animationer og alle mikro-interaktioner. Alle visuelle elementer, interaktioner eller animationer skal designes med brugeren i fokus. Hvad appellerer til målgruppen, rent æstetisk?

UI designeren har altså ansvar for alle elementer som brugeren interagerer med. For eksempel, linjebredde, skrifttype, formen på knapperne mv.

I user interface design, arbejder man ofte ud fra et mål om at lave responsive design, så en hjemmeside kan ses på flere forskellige skærme (computer, tablet og smartphone). Hjemmesidens interface skal gerne være optimeret, så indholdet og hjemmesidens elementer skaleres efter skærmens størrelse. Det er vigtigt, at hjemmesiden for eksempel er kompatibel til mobile enheder, fordi flere og flere tilgår internettet, sociale medier og lign. via deres smartphones.

Hvad er UX design?

UX betyder User Experience (brugeroplevelse) og tager udgangspunkt i brugerens oplevelse af et produkt eller en service.

En UX designers vigtigste opgave er at gøre det så nemt som muligt at interagere med hjemmesiden som UI specialisten har designet. Det vil med andre ord sige, at et godt UX design afhænger af, hvor nemt det er for brugeren at navigere på hjemmesiden.

Dermed har UX designere også fokus på hjemmesidens user interface (brugergrænseflade), men hvor UI designeren tænker på det æstetiske udtryk, er det UX designerens rolle at teste og optimere, hvordan et interface fungerer.

Den fornemmeste rolle er at sørge for en velfungerende og strømlinet oplevelse af hjemmesiden. Det må ikke være svært eller kompliceret at navigere på siden. Kort sagt handler UX design altså om struktur og funktionalitet. Hvordan er elementer organiseret og hvordan spiller de sammen?

UX specialister søger bl.a. at besvare følgende:

  • Er brugerrejsen smooth, strømlinet og intuitivt eller forvirrende og uhåndterligt?
  • Opfordrer knap-farven og placeringen brugere til at klikke, eller tøver de?
  • Ville det hjælpe at forbedre indholdet på siden for at øge konverteringsgraden?
    m.fl.

Det er vigtigt at pointere, at UX design kræver en del research. Det handler om at forstå “pain points” (smertepunkter), gentagne problemer som generer eller irriterer målgruppen, men også hvad der inspirerer til handling.

Derudover er det vigtigt at fundere sine produkter og services i reelle behov. Der skal altså ledes efter potentielle huller i markedet og laves konkurrentanalyser. Best practice i UX handler nemlig om at forbedre brugerens interaktioner og opfattelser af produkter og services, ud fra virksomhedens identitet, samt ønskede image og omdømme.

Hvordan arbejder de sammen?

UX/UI design skal tilsammen skabe den mest visuelt tiltrækkende og gnidningsfrie brugeroplevelse, som muligt.

UX designere beslutter ud fra diverse analyser af målgruppen, hvordan brugergrænsefladen (user interface) skal fungere, mens UI specialisten står for det visuelle udtryk. To vigtige roller, som er svære at skille af i udviklingsprocessen. Derfor arbejder man typisk sammen på tværs af UX og UI teams for at opnå det mest homogene produkt.

Har jeres hjemmeside brug for en (UX) overhaling eller vil du blot vide mere? Kontakt os her, så tager vi en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.

DEL DIN NYE VIDEN:

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter

Relateret content

CASES & blogindlæg

Hvad er en mockup?

“Jeg kan ikke forklare det… men jeg kan vise dig det!”. I denne artikel dykker vi ned i, hvad et mockup design er, og hvordan